Danmarksmester i blomsterkunst 2014

15-07-2014
Når landets bedste blomsterdekoratører hvert andet år mødes til mesterskab, kan man uden overdrivelse tale om ’Danmarks smukkeste konkurrence’. Sådan var det også i år, hvor Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst blev afviklet i Ridehuset i Aarhus.

22 deltagere havde kvalificeret sig gennem lokale mesterskaber, og alle skulle i løbet af weekenden udføre tre opgaver, der stillede store krav til tekniske færdigheder og ikke mindst kreativitet.

Kristine Lyngsaa tog guldet
Guldvinder 2014 Guldvinder 2014  
Guldvinder 2014
Guldvinder 2014
Danmarksmesteren
i dyb koncentration
 
De glade vindere Berit Skjøttgaard LaursenJonas Jensen, bronzevinder  

Mesterskabet blev en flot triumf for Kristine Lyngsaa Gudiksen fra Iris Blomster i Fredericia. Tidligere på året blev hun individuel Nordisk Mester i Stockholm, og nu kan hun også kalde sig for Danmarksmester efter en suveræn indsats i Aarhus. På 2. pladsen kom Berit Skjøttgaard Laursen fra Blomsterværket Pindstrup i Aarhus, mens Jonas Jensen fra Jonas Jensen Blomsterdesign i Aalborg tog sig af bronzemedaljen.
 
Juniorvindere Mai Have
De glade juniorvindere Mai Have skaber sin yndlingsblomst

Også blomsterbranchens mange dygtige elever deltog i mesterskabet i en særlig Junior-klasse. Her vandt Mai Have fra Blomster Galleriet i Billund guldmedaljen, mens Sarah Jepsen fra Multiflower Design i Ringe og Christina Lykke Poulsen fra Blomster Stalden i Gadstrup tog sig af henholdsvis sølv og bronze.

Brudearbejde til homoseksuelt par
Opgaverne til Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst var i år lidt ud over det sædvanlige. Med udgangspunkt i Danmarks liberale lovgivning omkring homoseksuelles ret til at gifte sig lød mesterskabets første opgave på et brudearbejde til et homoseksuelt par, hvor arbejdet skulle kunne bæres af begge. I opgave 2 skulle deltagerne skabe deres egen yndlingsblomst. Deltagerne havde haft tre måneder til at udtænke og designe deres individuelle løsning til disse to opgaver- Mesterskabets tredje opgave var en ukendt opgaver, der gik ud på at skabe et arrangement til et jubilæum.

Ridehuset i Aarhus blev godt besøgt under DM 2014

DM i Blomsterkunst blev en usædvanlig smuk oplevelse for de mange tusinde tilskuere, der lørdag og søndag fyldte godt op i Ridehuset. Imponerende og underskønne blomsterdekorationer – nogle op til 6 meter i højden – viste blomsterkunst af meget høj kvalitet, og der lød konstant et ‘Ihhhh, hvor er det flot!’ eller ’Neeej – det troede jeg slet ikke, man kunne gøre med blomster!
 

DM i blomsterkunst fandt sted i Ridehuset i Aarhus lørdag 20/9-14 kl. 10-17 og søndag 21/9-14 kl. 10-16. Entré kr. 20.

Program lørdag

9.45 - 11.45
Opgave 1:
Lav et brudearbejde til et homoseksuelt par, arbejdet skal kunne holdes af begge parter. Konkurrencetid: 2 timer.
Alle deltagerne har for 3 måneder siden modtaget information om opgave 1 og har haft tid til at udtænke og designe deres individuelle løsning.

12.15 - 14.15
Opgave 2:
Skab din yndlingsblomst. Konkurrencetid: 2 timer.
Alle deltagerne får udleveret ens materiale og opgave. Deltagerne skal, på den givne tid, udføre deres bedste løsning af opgaven.

15.15 - 16.45
Opgave 3:
Lukket opgave. Opgaven offentliggøres først for deltagerne på dagen. Konkurrencetid: 1½ time.

1., 2. og 3. plads i henholdsvis junior og seniorrækken vil blive offentliggjort under festen lørdag aften.

Program søndag

10.30 - 12.00
Reception:
Reception for fagfolk i teltet i anledning af Aarhusafdelingens 75 års jubilæum.

12.30 - 13.30
Præmieoverrækkelse:
Junior:
Bedste opgave 1-2-3.
Bedste tekniske løsning opgave 1-2-3.

Senior:
Bedste opgave 1-2-3.
Bedste tekniske løsning opgave 1-2-3.

Alle:
Publikumsprisen 2014.

14.00 - 15.00
Show på scenen:
Show ved tidligere Danmarksmestre i Aarhus afdelingen.

Kvalifikation
Alle deltagerne har kvalificeret sig til at deltage i DM 2014 gennem regionale konkurrencer.

Rækker
Seniorer: Udlærte blomsterdekoratører.
Juniorer: Elever.

Opgaver
Konkurrencen omfatter ukendte opgaver, dvs. at deltagerne ikke kender opgaven, før den skal udføres.

Bedømmelse
Alle opgaver bedømmes på følgende områder: helhedsindtryk, farve, ide, teknik.
Dommerpanelet består af veluddannede dygtige blomsterdekoratører fra Danmark, Norge og Sverige, som har gennemført en dommeruddannelse.

Seniorer
Kirsten Westergaard – Annette von Einem, København NV
Katrine Mathina Schlichting – Warmdal Blomster, Valby
Trine Norby – Årstidens Blomster, Helsinge
Per Larsen – Vestergades Blomster, Herning
Maria Alskov Nilsson – Acacia, Skjern
Berit Skjøttgaard Laursen (regerende mester) – Blomsterværket Pindstrup, Aarhus
Karsten Pindstrup – Blomsterværket Pindstrup, Aarhus
Susie Frank Nørgård – Curcuma Blomsterdesign, Galten
Sally Blahin Glenn – Blomsterværkstedet Tine P.,
Odense NV
Mette Ågård Rasmussen – Acacia, Svendborg
Katharina Albrechtsen – Vesterport Blomster, Vejle
Kristine Lyngsaa Gudiksen – Iris Blomster, Fredericia
Stinne Rise Sønderskov – Flo*Rise, Hobro
Jonas Jensen – Jonas Jensen Blomsterdesign, Aalborg
Anne Plagborg Iversen – Anne Blume, Grindsted

Juniorer
Christina Lykke Poulsen – Blomster Stalden, Gadstrup
Lene Bjergaard – Blomster-Bixen, Viborg
Christina Pedersen – Blomsterværket Pindstrup, Aarhus
Sarah Jepsen – Multiflower Design, Ringe
Carina Østergaard Tønder – Anemonen Christiansfeld, Christiansfeld
Mette Rogild-Jensen – Carla Blomster, Aalborg
Mai Have – Blomster Galleriet, Billund

Danske Blomsterhandlere | Park Alle 382 B, 2625 Vallensbæk  | Tlf.: 4343 4747